Om bloggeren

This post is also available in: English

Hvem står bag Kropblog?

Det gør jeg, Anders Nedergaard, PhD, aka Dr. Muskel. Jeg er en 36-årig eksiljyde bosiddende på Nørrebro med min kæreste og to unger. Jeg er professionel muskelnørd og for tiden selvstændig, hvor jeg laver “Fitness M/K” på radio24syv, er skribent, forfatter, foredragsholder og specialkonsulent. Men det meste af mit voksenliv har jeg været fuldtidsansat som muskelforsker. Jeg har både tilranet mig et par akademiske titler og har jeg arbejdet med træning af sportsfolk og motionister. Og måske endnu vigtigere, så har interessen for træning og sport været det der har været i baghovedet, hver eneste gang jeg har læst en videnskabelig bog eller artikel.

Portræt

En forholdsvis ung Anders Nedergaard, PhD

Baggrund og historie

Jeg er biokemiker (BSc), humanbiolog (MSc) og har som nævnt en PhD i muskelbiologi fra Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, og ved siden af mine akademiske meritter har jeg været involveret meget i fysisk træning; som trænende såvel som træner og formidler af viden derom.

Jeg har spillet håndbold siden jeg var dreng, men det var først da jeg begyndte på efterskole og samlede vægtene op, at min interesse for fysiologi startede. Allerede dengang begyndte jeg at lave træningsprogrammer til andre. I bagklogskabens uendelige lys, står det nu klart at jeg gjorde dette på et ret smalt gundlag, men jeg gjorde det så godt jeg kunne og forsøgte at lære nyt hele tiden. I gymnasietiden begyndte jeg i et almindeligt motionscenter, og eftersom det var i starten af 90’erne var doping mere accepteret end nu, og det var også i denne tid jeg begyndte at interessere mig for “kroppens kemi”. Ironisk nok troede jeg dengang, at dette område hed biokemi, hvor det i virkeligheden var fysiologi eller endokrinologi. Ultimativt var det dog denne interesse der fik mig ind på universitetet på biokemi.

Men jeg kommer foran mig selv. Igennem gymnasietiden holdt jeg som sagt fast i vægtene, mens håndbold langsomt blev mindre interessant. Dette gav dog plads til kampsport istedet, først Tai Chi og Kung Fu, som dog aldrig rigtigt virkede for mig. Efter gymnasiet skulle jeg i hæren (trak nummer 2575 til session), hvor jeg blev sergent og gruppefører hos panserinfanteriet i Prinsens Livregiment. I dén tid trænede jeg ikke meget med vægte, men fik trænet en masse ny kampsport, primært i Viborghallen, hvor Ashihara karate foreningen holdt til. Karate dojoen blev dog også udlånt til meget andet kampsport, hvor jeg fordrev en stor del af min fritid. Som en slags erhversskade i de år konkurrerede jeg også i O-løb og militær feltsport (ikke at forveksle med militær fire- eller femkamp)

Efter min tid i forsvaret tog  jeg for alvor hul på vægttræningen igen og begyndte at læse, hvad jeg kunne, om det, og et halvt år senere skete der to ting der kom til at betyde utroligt meget for mig. Den ene (nok den vigtigste, trods alt) var at jeg flyttede til København fordi jeg skulle begynde på universitetet, og den anden var at jeg opdagede Motion-online’s debatforum, som dengang var meget præget af styrkeløftere og endnu vigtigere en mere akademisk og oplyst tilgang til træning, som har fulgt mig siden. Herigennem stiftede jeg så bekendtskab med styrkeløft og sidenhen, da jeg flyttede til Amager og blev medlem i AK Thor, vægtløftning, hvor jeg konkurrerede en smule og lærte en masse om programmering af styrketræning og underkropsmobilitet.

Igennem studietiden blev jeg far til to børn og var igennem alle de menneskelige problemer man nu engang skal igennem, når man bliver voksen og igennem disse år var det vægttræningen og karaten, der fulgte med mig. Efterhånden begyndte jeg at lave mere træning og kostvejledning for andre og jeg havde min første betalte personlig træner (PT) stilling på Skodsborg Vigørcenter. Sidenhen har jeg trænet elitesportsfolk såvel som motionister, lavet kostvejledning, skrevet en masse artikler, holdt foredrag, undervist kommercielt og akademisk, samt været rådgiver i en masse forskellige sammenhænge. Nogle eksempler på nuværende eller tidligere hverv og betroede poster er:

  • Redaktør på bladet Dansk Sportsmedicin (som udgives af Fagforum for Idrætsfysioterapi og Dansk IdrætsMedicinsk Selskab)
  • Teknisk rådgiver indenfor kosttilskud og motionsdoping for Antidoping Danmark
  • I Team Danmarks trænernetværk
  • Ekspert for European Health and Fitness Association, den europæiske fitnessbranche brancheorganisation
  • Skribent på bl.a. Iform, Fysioterapeuten, Workout & Fitness
  • Konsulent for videnskab.dk, Bodylab.dk, Bodyman, Sparta, Iform og mange andre

Hvad er mine forceR som formidler?

1. Integrerede forklaringsmodeller

Der findes mange kilder til viden: Empiri (som dækker over egne eller andres erfaringer), “alternativt” akademiske, etableret akademiske eller mere intuitive. Der findes mange mennesker, der har god indsigt i en enkelt af disse videnskilder og har en forståelse, der er stærkt forankret i dén, men meget få der forstår at integrere dem til samlede forklaringsmodeller, der rummer alle observationerne bedst muligt. Min force som formidler er, at jeg er rigtigt skrap til at passe observationer fra de forskellige videnskilder ind i samlede forklaringsmodeller, som giver mest mulig viden og mest mulig impact for flest mulige. Jeg gør alt hvad jeg kan for forholde mig så objektiv som muligt til faktuel viden og anstrenger mig for at være lige skeptisk, lige meget om et udsagn stammer fra en alternativ helseguru, eller om det stammer fra en dybt anerkendt akademiker.

2. Et fleksibelt sind

Det er for mig en dyd ikke at være så fasttømret i en ide at jeg ikke kan ændre mening. For mig er det altid et dårligt tegn at opleve mennesker, der er så fasttømrede i deres egne overbevisninger, at de ikke engang magter at stille spørgsmålstegn ved dem. Jeg begår fejl, og jeg sætter pris på at folk påpeger dem, så jeg kan få dem rettet og lære af det. Jeg synes nemlig ikke, at det særligt vigtigt om det er mig eller “dem” der har ret, men at vi tilsammen kan få etableret den bedste forklaringsmodel, som igen rummer vores fælles observationer bedst muligt. At tro at Sandheden ligger et bestemt sted og kun dér, eller at man har patent på den, er i mine øjne et universelt hybris. Et eksempel på denne livsanskuelse viser sig ved at jeg er agnostiker og ikke ateist. Jeg afviser ikke muligheden for eksistensen af noget guddommeligt (som ateister gør), men jeg har indtil videre ikke observeret tegn på at det skulle findes, og skulle jeg gøre det, ville jeg ikke afvise muligheden for at ændre standpunkt. Den samme tilgangsvinkel forsøger jeg at bevare i mit møde med det “alternative”, hvilket man jo ofte gør indenfor sundhed og livsstil branchen.

3. Integritet

Jeg fortæller ikke folk, det de gerne vil høre, jeg fortæller folk ting sådan som de er. Jeg tror på substans fra for udseende. Jeg tror på integritet i stedet for spin. Jeg pakker ikke mine budskaber ind i klamme buzz words som “vitalitet”, “forvandlingsproces”, “energispringvand” eller “ressourcelandskab”, men jeg skærer ind til benet og fortæller ting som de er, uden smart glasur og indpakning, men med en meget høj grad af ærlighed. Folk vil f.eks. gerne høre at de kan blive “fixet” og kureret af en detoxkur, men der er hverken god empiri eller godt fagligt belæg for, at det er meningsfuldt at detoxe. Jaja, det er da godt at spise masser af grøntsager og motionere, men så kald det for helvede dét i stedet, men så kan man jo ikke tillade sig at tage 40.000 kroner for sådan en kur. Jeg vil hellere være fattig og have god samvittighed, end jeg vil sælge for at sælge ud.

Pareto princippet

Specielt det sidste fører mig videre til “Pareto princippet”.  Inden for emnet sundhed/ernæring/motion er der desværre mange, mange ideer om, hvordan ting skal gøres, og jeg har tilstrækkelig baggrund til at forholde mig til disse og give et godt bud på, hvad der holder vand og hvad, der springer læk. Billedligt tal er der en masse knapper, vi kan dreje på, og nogle af dem har stor betydning for slutresultatet, mens andre har lille betydning. I sundheds og livsstil branchen er det desværre populært at tale betydningen af en af disse små knapper op til at være en stor, så folk tror de går glip af noget. Og det “noget” kan man så tjene penge på, og det virker, det virker pissegodt, for folk vil gerne fixes, folk vil gerne tro at det kan gøres bedre, næsten ligemeget hvad det er.

Indenfor økonomisk teori findes begrebet pareto princippet. Det fortæller at i mange typer systemer gør 20% af indsatsen 80 % af forskellen. I en økonomisk model betyder det f.eks., at 80% af salget kommer fra 20% af kunderne. Denne model kan trækkes ned over mange typer systemer, herunder også hele motion/livsstil/ernæring komplekset, hvor man f.eks. kan sige at en almindelig sund kost med nok protein, fisk, frugt og grønt svarer til de 20% (som gør 80% af forskellen), mens kosttilskud eller om man spiser 40% eller 60% kulhydrater, hører til i de 80% (som ikke gør særligt meget forskel). Qua min erfaring og min uddannelse har jeg et overblik til at kunne give nogle kvalificerede bud på hvad de vigtigste 20% er og det er dét jeg forsøger jeg at formidle igennem denne blog.