Kan du begrænse den tid du sidder eller sover til 23.5 timer i døgnet?

De første der begyndte at følge med her på KropBlog, var folk der kendte mig fra de danske diskussionsfora, hvoraf de fleste tilhørte segmentet af elitemotionister. Sidenhen er der kommet mange andre til, så jeg ved ikke hvor relevant læserne gennemsnitligt opfatter denne post ;o)

Hvorom alting er, så var jeg sidste uge på Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs årskongres i Kolding (som givetvis vil kaste et par indlæg mere af sig over de næste uger), hvor forskeren Karim Khan havde et oplæg omkring aldring og fysisk aktivitet. I sit oplæg brugte han videoen i bunden af nærværende post omhandlende en rimeligt banal sundhedsintervention, som burde kunne realiseres af alle og den fortæller nogle interessante fakta om dosis/respons forholdet mellem fysisk aktivitet og helbredet…

Karim Khan

Karim Khan præsenterer på DIMS kongressen

Continue reading

Har du totalt tabt sutten, Charles Poliquin?!?!?!?!?!?!?

Yes, jeg er i blækhuset igen… Det er jeg efter at have læst et indlæg fra Charles Poliquin på hans hjemmeside. Denne post har taget lidt længere tid end normalt, idet det er på mange ord, og fordi det har taget en del littaraturarbejde. Indlægget (hans indlæg, forstås) er oprettet som en slags kommentar til et studie på ekstremudholdenhedsatleter (la Gerche et al, 2011), samt som et mere eller mindre generelt udfald mod hård udholdenhedstræning. Det skal forstås sådan at han siger at hård udholdenhedstræning er usundt – yes, usundt.

Det er dybt, dybt problematisk, af to årsager: 1) fordi det med altovervejende sandsynlighed er rungende forkert, idet de eventuelle negative effekter af selv hård, langvarig kredsløbstræning ser ud til at opvejes til fulde af de gunstige effekter og 2) fordi Charles Poliquin står som guru og indehaver af et af de stærkeste fitness formidlings (og trænercertificerings-) brands i verden, og han dermed er uhyre indflydelsesrig. Når en så indflydelsesrig person siger sådan noget, vil det stensikkert skubbe nogen til at træffe nogle dårlige valg omkring deres sundhed, og dermed vil det netto skade folks sundhed. Derfor er det nødvendigt, at der er nogen der siger noget igen, selvom mine (max) par tusinde læsere nok ikke batter så meget i forhold til hans adskillige millioner ;o)

Misforstå mig ikke – jeg mener også at man skal satse på at stimulere flere fitness komponenter end klassisk udholdenhedstræning (ACSM har f.eks. defineret fitness til at rumme styrke, muskeludholdenhed, kondition, fleksibilitet og motorik – en definition jeg egentlig synes smager meget godt), og der findes en gruppe af mennesker, som – deres eksisterende stressniveau taget i betragtning - bruger kredsløbstræning forkert. Men det ændrer ikke på, at de faktuelle forhold som Poliquin påpeger som værende “farlige”, er grebet ud af luften.

Harcering følger….

Continue reading

Hvordan finder jeg ud af om mit kosttilskud er lovligt eller ej?

Jeg har i efterhånden 5 år arbejdet for Antidoping Danmark, blandt andet som rådgiver på deres webservice, hvor der kan stilles spørgsmål til doping- og kosttilskudsrelaterede emner. Størstedelen af den samlede mængde spørgsmål er fra folk, som ikke ved om dette eller hint kosttilkud er sikkert og/eller lovligt. Jeg forstår godt, at så mange er i tvivl og selv jeg er ikke altid sikker, selv om jeg efterhånden kender reglerne rimeligt godt. Derfor forsyner jeg her en slags check-liste for hvordan man undersøger om sine kosttilskud er lovlige at indføre, opbevare, indtage og/eller videresælge.

Continue reading

Hvor meget betød de svømmedragter egentlig?

Den ny generation af svømmedragter, specielt Speedo’s LZR racer, blev launchet i februar 2008. Senere på foråret blev der lanceret den påstået endnu hurtigere Arena X-glide svømmedragt. 10 måneder senere, ved VM i svømning i Kroatien blev der slået ikke mindre end 17 verdensrekorder og til OL i Beijing, blev der slået 23 rekorder af svømmere i de såkaldte “tekniske dragter” mod kun to af svømmere uden de omtalte dragter. Efterfølgende er hele denne generation af såkaldte “tekniske svømmedragter” gjort ulovlige i svømmesport og da jeg sad i kiggede i det nyeste nummer af “Journal of Strength and Conditioning Research”(JSCR), hvor der var en artikel om dette, kom jeg i tanke om jeg en forelæsning jeg engang fik, der handlede om “smallest worthwhile enhancement” i sport, som fortæller noget om hvor store præstationsforbedringer skal være, før de bliver relevante for udøveren, et emne jeg tidligere har berørt i forbindelse med kosttilskud.

Hvor meget virker de?

I det nyeste nummer af JSCR er der en artikel om udviklingen af svømmerekorderne efter de nye svømmedragters fremkomst (O’Conner og Vozenilek, 2011). Det er et faktum at rekorderne på stort set alle distancer er forbedret voldsomt i 2008-2009. Faktisk er de forbedret med 1.5-2.5% på tværs af alle svømmedistancer, målt på tid (Figur 1). I den aktuelle figur for kvindernes 100 m fri, er der tale om en forbedring i årsbedste på 0.95 sekund, svarende til en forbedring på 1.8 % i forhold til foregående års bedste tid.

Svømmetider i kvindernes 100 m fri

Continue reading

Er MMA farligt?

Sandsynligvis ansporet af medieopmærksomheden omkring det store MMA-stævne, der skulle være i Herning lørdag aften, muligvis det største på dansk grund hidtil, kan man i dag læse en udtalelse af formanden for Dansk Bokse Union (DABU), Benny Jørgensen, i politiken, hvor han mener at Justitsministeren skal se reglerne i MMA efter. Som kampsportsafficionado igennem mange år, får den slags mig hurtigt i blækhuset.

Martin Kampmann, Danmarks pt. allerbedste MMA kæmper, som kæmper i UFC

Continue reading

Hvornår mister man sine IIX fibre?

Endeligt er der noget til muskelhovederne igen….

(Muskel)fibertype konversion med styrketræning

Det er forholdsvis kendt, ihvertfald blandt førnævnte muskelhoveder, at træning, specielt styrketræning resulterer i et muskelfibertype skifte fra IIX til IIA, altså mod en langsommere fibertype. Denne tilpasning har dog ikke til formål at gøre musklerne langsommere, men at øge deres udholdenhed. Muskelfibre af type IIA er lidt langsommere end IIX, men meget hurtigere end de lagsomme type I fibre. Til gengæld er de langt mere udholdende end IIX, måske endda med potentiale for at blive lige så udholdende som type I fibre. Koncensus har generelt været at der skulle forholdsvis lidt styrketræning til for at give en næsten total IIX -> IIA konversion. Man ved også at hvis man fjerner det stimulus der har induceret IIX -> IIA skiftet, så vil man se et skift i den modsatte retning endda med en superkompensation, så man lige pludselig har flere IIX fibre end man havde før man trænede (Andersen & Aagaard 2000). Der findes en dansk beskrivelse af de i denne sammenhæng væsentligste dele af artiklen her.

Continue reading

#TV2wikigate

Hvad er nu det for noget?

Jo, det skal jeg såmænd sige jer. Jeg er måske lidt sent ude, men det her ligger mig på hjerte, så jeg vil sprede det ud, selvom det ikke er knyttede til bloggens ellers sundhedsfaglige fokus.

Engang for længe, længe siden….

I onsdag, d. 13. maj, var der et indslag i Godmorgen Danmark om at man ikke skulle stole på alt hvad man læste på wikipedia, på grund af at alle jo kan gå ind og ændre i wiki’ers artikler. De brugte så artiklen på den danske wikipedia om Cecilie Frøkjær som argument for deres sag, for hendes fødselsdag var forkert. Derefter går de videre og læser tilsyneladende nogle mere eller mindre humoristiske indlæg om hinanden op, som en eller anden tilsyneladende har skrevet på Wikipedia “for alle kan jo bare gå ind og rette i det”.

Hvad de glemte at tage højde for, var at der er en total historik for alle ændringer for hver eneste artikel på wikipedia. En gennemgang af historikken på den aktuelle artikel viste at Cecilie’s fødselsdato havde været korrekt siden 2006 og indtil dagen før udsendelsen, altså d. 12. maj, hvor den var blevet ændret fra en IP-adresse, hørende til Egmont, som er dem der laver Godmorgen Danmark for TV2. Dog blev den aktuelle dato rettet tilbage til den korrekte blot 4 minutter efter at der var blevet indsat fejl i artiklen – kun 4 minutter! Endvidere viste det sig at de fleste af de humoristiske indslag om hinanden, de læste op, rent faktisk ikke lå på wikipedia, men var lokale sider, de selv havde hentet ned og ændret i, sandsynligvis fordi de urigtige informationer ikke kunne få lov at stå længe nok på den rigtige wikipedia, til at de kunne bruge det i deres indslag.

Sagen bliver til “shitstormpedia”

Noget tyder altså på at Egmont selv har skabt fejlen på Wikipedia og dermed skabt en historie ud af en løgn, som de selv stod bag. Det fremgår delvist af sammenhængen at det er for sjov, men absolut ikke utvetydigt. Denne historie har skabt nogle ret stærke reaktioner og redaktøren for programmet, Jes Schröder, har efterfølgende kommet med den lidt svage forklaring at der “bare var tale om satire”. Det kan man læse meget mere om her på Journalisten. Så hvis jeg forstår Jes Schröder korrekt, så er det altså ok at skade et firmas brand (Wikipedias kerneydelse er at tilbyde information, som er opdateret og relativt fri for fejl – det må nærmest være det som en leksikon går ud på), hvis man liiige skal lave lidt satire. Desværre er der kun et par håndfulde Wikipedia ansatte i hele verden, og de har ikke særligt mange penge, så de kan ikke svare igen med de retslige repressalier som der burde. Men jeg vil gætte på at hvis man lavede et lignende anslag mod f.eks. Novo Nordisk (det kunne være en lille festlig spøg, hvor man hev en læge i studiet som sagde at deres insulin gav kræft), så ville historien ende helt anderledes.

So what – det er vel ikke en nyhed at den danske pressestand (og måske i mere end normalt hos tv2) gang på gang udviser svigtende moral, eller hvad? Hvorfor er det så jeg bliver så provokeret af dette?

For det første fordi det er forkert. Selvom man måske kunne forvente at strukturen af wikipedia ville give for mange idioter mulighed for at ødelægge og forurene artiklerne, så viser det sig at det ikke sker i praksis. Wikipedia er blevet analyseret af videnskabsfolk og der er blevet fundet en fejlfrekvens svarende til, eller lavere end Encyclopaedia Britannica, som betragtes som en slags guldstandard indenfor leksika. Desuden er der langt flere og mere tilbundsgående artikler på Wikipedia end på noget papirsleksikon. Selv indenfor mit fagområde bruger jeg ofte artiklerne til at få overblik over ting, selvom det til tider er meget smal og specifik viden. Der er altså masser af fagfolk, der sidder og bruger deres fritid på at bidrage til Wikipedia projektet. Når fejlfrekvensen er så lav, som den er, er det til dels fordi redigeringssystemet er skidefucking snedigt bygget op, men mest fordi der er så mange der synes at det her er en god ide, at for hver idiot der vil poste forkerte ting på Wikipedia er der flere hundrede, som er villige til at rydde op – helt gratis. 

For det andet fordi Wikipedia er en af de fedeste ting, der nogensinde har ramt internettet. wikipedia har formået at gøre hvad videnskaben på mange måder har fejlet i. De tilbyder betingelsesløs gratis, objektiv, opdateret information. Dette beror på at at så mange smider en masse gratis arbejde i at dele information. Wikipedia er en slags moderne babeltårn, med det forbehold at det ikke ser ud til at vælte. 

Ironisk nok endte indlægget på TV2 med at understrege styrken ved Wikipedia. Fejlene i artiklerne, som blev produceret af Egmont, blev faktisk næsten bogstaveligt talt rettet tilbage hurtigere end de kunne nå at bruge dem i indslaget, så de var nødt til at lave ændringerne i lokale kopier og bruge dem i udsendelsen. Og det community som står bag wikipedia, er meget engagerede om at sikre troværdigheden bag projektet. Umiddelbart

Sagen er blevet en rævekage for TV2/Egmont/Nordisk film,en rævekage som nok blev accelereret ret voldsomt af den måde, som Godmorgen Danmarks redaktion i første omgang reagerede på kritikken fra Wikipedians. Henover weekenden blev det et ret hot topic i Blogsfæren og sagen er, trods en beklagelse og berigtigelse mandag morgen i Godmorgen Danmark, nu meldt til pressenævnet.

Journalisten.dk

Dorte tofts blog – Bizzen

Hovedetpåbloggen.dk

thebrandblog.dk

Journalisters vs. videnskabsfolks ansvar

En ting jeg dog til stadighed provokeres svært af er journalisters syn på deres egen rolle som meningsdannere. Som forsker, har jeg et stærkt ansvar for at operere under et sæt videnskabsetiske retningslinier og gør jeg ikke det, kan og vil jeg blive indklaget for udvalgende vedrørende videnskabelig uredelighed, hvor jeg kan blive pålagt forskellige straffe og sågar strippet af akademiske titler. Som journalist har man et langt videre spillerum og meget få af de sager, der når i pressenævnet, fører rent faktisk til sanktioner mod journalister.

Dette provokerer mig voldsomt, fordi journalisters ytringer påvirker meningsdannelsen langt mere end min (eller andres) forskning nogensinde vil. I mine øjne burde det betyde at at kravene til journalisters gøren og færden burde være ligeså streng som eller strengere end indenfor akademia, men det er ikke tilfældet. På grund af denne erkendelse engagerer jeg mig ofte i mediernes rolle i denne type sager. Dér har jeg erfaret at stort set hver eneste gang jeg har gjort journalister eller redaktører opmærksomme på at de bevæger sig på eller udenfor grænserne af presse- eller videnskabsetik, så har jeg fået et småsurt svar, hvor den aktuelle redaktør/journalist, har afvist min klage totalt og helt generelt stået meget stærkt på at de har ret til at handle på den måde de har gjort. Se for eksempel Jes Scröder’s respons på journalisten.dk. Det er vel sket for mig 5-10 gange ialt. Jeg har altså endnu til gode at opleve at en redaktør eller journalist svarer med et “ja, det kan sgu godt være du har ret i at dén var over stregen. Vi kigger på sagen og ser om vi kan behandle det bedre i næste afsnit”. Hvor kommer denne arrogance fra? Denne konsekvente fastholdelse af ens ret? Denne afskrivelse af andre folks mening? Som forsker er det enormt vigtigt at bevare evnen til at træde tilbage og se på om ens ideer er formet af de tilgængelige oplysninger, eller om ideerne får deres eget liv og begynder at influere måden man læser sine oplysninger på (skulle du være i tvivl, er den sidstenævnte metode forkert). Med andre ord skal man have en ret stor grad af villighed til at ændre sin hypotese, hvis de tilgængelige informationer den er baseret på, ændres, eller der kommer nye informationer til. Jeg kunne godt savne en lignende villighed hos pressestanden til at gøre indrømmelser på deres arbejde.

Det skal dog siges at i weekenden skrev jeg en mail til Jes schröder (redaktøren for det aktuelle program) selv, hvor jeg fortalte ham hvad jeg mente om denne sag og han rent faktisk kom med en rimelig blank erkendelse af at de havde klokket i det. Selvom det er første gang at jeg har modtaget en indrømmelse i denne type problemstillinger, så kan jeg, hans tidligere svar og mængden af sure mennesker taget i betragtning, let komme til at se det som om at kilden til hans ændrede mening mere skyldes mængden af sure mennesker. Altså at der er tale on spin og media damage control. Men jeg vil lade tvivlen komme ham til gode og tro at det er oprigtigt. Vi skal jo tro på hinanden, ellers bliver verden aldrig et rart sted at være.

Næste indlæg er under hastig udformning

Hermed erklæres KropBloggen for åben!! (medbring selv champagne)

Velkommen læser.

Nu har jeg efterhånden spøgt i den del år på både Usenet og diverse både danske og udenlandske motions- og sundhedsrelaterede diskussionsfora på internettet, og da jeg har det ret afslappet med at acceptere at mit ansigt og sociale profil på nettet udgør en vigtigt del af min professionelle networking og eksponering, tænkte jeg at det i grunden var for dårligt at jeg ikke bloggede… For ikke at kede eventuelle læsere alt for meget med en kedelige opremsning af mine meritter og CV, vil jeg referere til “Om Bloggeren” og blot fortælle at jeg i mit professionelle virke er forsker i sundhedsområdet og jeg ved siden af som selvstændig bibeskæftiger mig med de mere praktiske elementer af træning, ernæring, sundhed og populærformidling deraf.

Jeg vil gerne starte med at dedikere dette første indlæg til to personer: Den første er Kaptajn Jespersen og den anden er Randy Olson.

Jeg synes at have oplevet mange gange at når der går penge i sundhed, så går sundheden ofte fløjten, eller bliver ihvertfald kompromitteret. Jeg skal nok komme med eksempler på dette i nogle af de kommende indlæg, men grundlæggende handler det om at mennesket som forbruger ofte er mere interesseret i indpakningen af produktet, end indholdet. Motion og Sundhed er blevet identitet og der er bare mere identitet i at gå på detox kursus, end der er i at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, selvom resultatet i grove træk er det samme (bortset fra de 20-30,000 kroner for detox kurset). Dette faktum er udbyderne af sundhed/fitness/helse som livsstil ikke blinde for og ofte markedsføres mangelfulde eller decideret fejlbehæftede trænings- eller ernæringskoncepter med gimmicks, som har til formål at please modtageren fremfor at tjene noget pragmatisk formål.

Vandring til stavtræning med Kaptajn Jespersen

Vandring til stavtræning med Kaptajn Jespersen

Grunden til at jeg i denne sammenhæng tænker på Kaptajn Jespersen var at han i en tid før folk så let kunne leve af at være kendte, uden at være drevet af motiver om egen vinding, puttede sundhed og motion på dagsordenen på en meget tilgængelig måde for hele Danmark. At undgå blødagtighed (jeg elsker bare det ord) skulle undgås med morgengymnastik og “arme bøy og arme stræk”, som det blev sendt på den daværende Statsradiofoni. Selvom hans småmilitante retorik og syngende fynske accent måske i dag forekommer komisk, så finder jeg det beundringsværdigt at han gjorde så meget for at tilgængeliggøre og udbrede budskabet om at motion er sundt.

Dette skal selvfølgelig ses i forhold til mange moderne sundhedskoncepter, og motionsformer som man kun har adgang til ved en ofte ret stor betaling. Jeg har ikke noget imod at sundhedsprofessionelle tager sig betalt for deres ydelser, men når et koncept bliver en selvstændig forretning, så handler det meget ofte ikke længere om at tage sig betalt for sin tid, men om hvor meget man kan nå at tjene – det bliver en forretning. Jeg nævner i flæng detox-kurser, Pilates, stavgang og Paul Chek-træning (det med alle boldene).

Jeg er af den holdning at sundheden har det bedst udenfor kommercielle interesser, samt at viden om og tilgængelighed af sundhedsfremmende aktiviteter bør være et absolut gode. Der er alt for dårlig opmæksomhed på at kropslighed, motion og sundhed ikke kun er noget der foregår i motionscentre, “til træning”, men noget der gemmer sig i leg og spil hvorend vi vil.

Det har i lang tid generet mig, at så stor en del af de personer, der sætter den folkelige dagsorden, når emnet er træning, sundhed og ernæring, er amatører og ofte fejloplyste amatører. Det generer mig endnu, at have erfaret hvor stor skepsis der er overfor forskere og “det offentliges” anbefalinger af ernæring og motion. “De ændrer jo alligevel mening som vinden blæser” er desværre et meget almindeligt respons, når man spørger til hvad folk mener om sundhedsstyrelsens kostanbefalinger (hvis de da overhovedet kender til dem). Specielt set i lyset af hvor stærk en tradition for forskning, der findes i Danmark og særdeleshed København. Vi har altså nogle af de smarteste mennesker, hvad angår den menneskelige krop og hvordan man skal behandle den for at være/forblive sund og rask, samlet i København, og ALLIGEVEL er det Lene Hansson, Claus Styker, Birgitte Nymann, Kernesund-heksen og lignende der sætter dagsordenen.

Flock of Dodo's

Flock of Dodo's

Dette fører mig frem til Randy Olson. For et par måneder siden gæstede han universitetet her i USA, hvor jeg arbejder, hvor han i forbindelse med fremvisning af en af hans film gav en præsentation. Han er en amerikansk marinebiolog, som har konverteret til filmmageri, hvor han  har begået et par film, hvor af den mest kendte handler om diskussionen omkring Intelligent design vs. den Darwinistiske evolutionslære, ”Flock of Dodos: The Evolution-Intelligent Design Circus”. Uden at Bloggen skal drejes over i denne diskussion, så er beskeden bag filmen dette: Det kan godt være at forskere muligvis har objektivt set bedre argumenter i denne sag, end modparten, men det nytter ikke noget, hvis de ikke bliver formidlet ud til almindelige mennesker! Som han siger “ordinary people doesn’t speak science”.

Grunden til at videnskulturen omkring sundhed er så forplumret og at en stor del af offentligheden ikke har stor tiltro til  den faglige formidling om hvad man skal gøre for at holde sig sund og rask, er at formidlingen generelt ikke bliver varetaget af folk, der er kompetente til det. Der er for mange der har været så gode til at markedsføre sig selv, at deres mening har fået en betydelig vægt, selv de måske ikke har den nødvendige vidensmæssige ballast til at understøtte denne vægt, SAMT at fagfolkene generelt er for dårlige til at komme ud af deres laboratorier og kontorer og få fortalt verden hvad de ved. Dette skyldes helt grundlæggende at der indenfor academia ikke er tradition for at belønne fagfolk for populærformidling, endsige tilskrive det nogen væsentlig værdi.

Derfor føler jeg en form for ansvar for at komme ud og fortælle hvad jeg ved og forsøge at skabe gennemsigtighed og overblik for andre mennesker i den kæmpestore jungle af pis og kanel der findes under sundhed/træning/ernæring/helse-fanen.

Med disse ord svinger jeg sablen, lader champagnen løbe (ihvertfald min egen) og erklærer bloggen for åben!