baktusser i discusprolapser? Yes, den er god nok

Du har sikkert allerede læst om det. En dansk forskergruppe tilknyttet syddansk universitet har fundet ud af, at der findes anaerobe bakterier, specielt en gruppe af hudbakterier, i discus væv på patienter, der bliver opereret for discusprolapser, og at tilstedeværelsen af disse bakterier ser ud til at være en risikofaktor for at udvikle såkaldte modiske forandringer i de hosliggende knogler, hvilket man ved spiller en stor rolle i kroniske smerter. Læs med

Læs resten

KropBlog’s referat fra DIMS kongres 2013

Forrige weekend var jeg jo til Dansk Idræts Medicinsk Selskabs årskongres, som i arrangeres imellem det idrætsmedicinske selskab og fagforum for idrætsfysioterapi, altså organisationerne bag henholdsvis idrætsmedicinere og idrætsfysioterapueterne. Det er en virkeligt god kongres, som alle der er bare marginalt interesserede i sportsmedicin, -fysioterapi eller -fysiologi burde tage til bare een gang, også studerende.

Jeg tænkte at et lille sammenkog var oplagt materiale her til bloggen ;o)

For det første er oplæggene fra de fleste af keynote talerne, blevet smidt op på kongressens hjemmeside. Jeg ved ikke hvor lang tid de ligger der, så hvis du vil læse dem, så se at få dem downloadet nu.

Jeg fik selv langt fra set alle de oplæg jeg ville, men jeg kan da give et par referater fra det jeg fandt mest interessant.

Læs resten

Er vi blevet knap så meget mand? Testosteron-niveauer over tid

Hormonforstyrrende stoffer

Der er så meget snak om hormonforstyrrende stoffer i miljøet, de såkaldte xenoøstrogener. Fyre som Charles Poliquin og Paul Chek vil gerne have os til at tro, at de homonforstyrrende stoffer i naturen ikke kun er et problem for isbjørne, krokodiller og andre kødædere i toppen af fødekæden (apex predators for ord-fetichisterne), men også for mennesker.

Også her i Danmark findes der individer, som har en meget militant retorik omkring, i hvilket omfang en “almindelig” livsstil kan skade vores (hormonelle) mandighed. Ingen nævnt, ingen glemt ;o). Men den slags er dumt at gøre uden at vide, i hvilket omfang der overhovedet er et problem, så jeg satte mig ned og kiggede på, hvad der findes af litteratur om udviklingen i testosteronniveauer igennem tiden i de seneste årtier…

Læs resten

Hjertet får også muskelskade af træning, ligesom skeletmuskler, men betyder det noget?

Intro

Denne post springer egentlig videre fra min ranting omkring Charles Poliquin’s besættelse af at kredsløbstræning er usundt, men efter at jeg stødte på en nyere videnskabelig artikel, som viste at man også ser biomarkører for hjerteskade efter en almindelig spinningtime, også som et oplæg til at revurdere hjertefysiologien.

Vi er vant til at tænke på hjertet som noget, der bare kører, noget der aldrig bliver træt, og noget som har en stort set uendelig kapacitet til arbejde (hvornår har du sidst haft “træt hjerte” eller ordentlig led træningsømhed i hjertekulen). Vi ved også, at hjertemusklen og cellerne deri på rigtigt mange måder minder om skeletmuskel, specielt langsomme muskelfibre, og vi ved at efter intenst muskelarbejde bliver skeletmuskler skadet, uden det er skidt, så man kunne fristes til at spørge, hvorfor man ikke skulle se det samme i hjertemusklen?

Småvidenskabelig ranting følger ;o)

Læs resten

It lives.. Again!!!

Velkommen tilbage – nu med PhD i muskler!

Så kører vi forhåbentlig igen. Jeg har haft et travlt efterår og dårligt haft tid til bloggen mellem “rigtigt” arbejde, arbejde ved siden af, træning, delebørn og alle de andre glæder det moderne liv tilbyder. Hvorom alting er, har jeg nu afsluttet min PhD og kan (ihvertfald på engelsk ;o) titulere mig selv Dr. Nedergaard. Som du måske allerede ved har jeg lavet min PhD på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, med tilknytning til diverse muskelgrupper i det muskel/metabolismemiljø i hovedstaden (CMRC, muscle cluster, AMBEHR osv.), hvor jeg også tidligere lavede speciale som humanbiolog.

“All jacked up, but nowhere to go”

Desværre fattes forskningsbranchen penge og en del af formålet med denne blog post er at øffe lidt over de forskningspolitiske prioriteringer der ligger forud. For 3-5 år siden postede KV-regeringen en del flere penge i forskning, men desværre skete det samtidig  med at “forskning til faktura” politikken blev implementeret, hvilket betyder at pengene, der blev sprøjtet ud i forskningen gik til projektmidler, placeret i fonde, blandt andet øremærket til PhD stipendier, hvilket jo lyder meget fint, men det vender jeg tilbage til…. Det betød altså at det ikke var penge som kom forskerne direkte til gode til deres egen råderet, men nogle man kunne søge om til specifikke projekter. Basismidler, altså den type penge som afdelingerne kan få og selv råde over, udgør på de fleste forskningsafdelinger på universiteterne eller hospitalerne en meget lille fraktion af deres samlede budget (10-20%). Som et eksempel kan jeg fortælle at på den afdeling jeg er tilknyttet, er der omtrent en håndfuld fastansatte, selv om vi er 20-30 stykker i alt.

Nu hvor finanskrisen er begyndt at sætte sit fodaftryk indenfor min branche kan så se det ved at der er meget få post doc stipendier tilgængelig (post doc er stillingsbetegnelsen for den ansættelse man har umiddelbart efter man er færdig med sin PhD). Når man søger post doc stipendier vurderes man stort set udelukkende på sin pulikations track record. Det vil altså sige at hvis man i sit PhD arbejde er blevet beskæftiget med noget arbejde som ikke kan kaste så mange publikationer af sig, så er man prisgivet muligheden for at fortsætte en karriere indenfor academia ligemeget hvor gerne man vil og hvor dygtig man er (og iøvrigt også hvor godt projektet er).

Hvad betyder det for mig?

For mig betyder det at jeg skal have de 3-4 artikler antaget, som jeg enten allerede har submittet eller er i gang med at submitte til videnskabelige tidsskrifter, førend jeg kan komme i betragtning til et post doc stipendie. Som det er nu, udløber min løn fra afdelingen d. 31 marts, men de vil gerne have at jeg laver post doc dér, når/hvis jeg har fået/får et stipendie (de har jo ikke råd til selv at betale min løn, remember). Det vil altså sige at jeg de facto er arbejdsløs i 9 måneder fra april og frem (om 9 måneder burde de sidste af kine artikler være gået gennem og der er en ansøgningsrunde for post doc stipendier d. 1. september, som jeg satser på).

Da flere af mine bekendte og tidligere medstuderende også for nyligt har afsluttet deres PhD’er, ved jeg at det er rigtigt svært at få job indenfor biotek academia og da jeg alligevel har overvejet at forsøge at leve af noget af det her sundhedsformidling, som jeg har lavet løbende ved siden af min PhD, så vil jeg forsøge at se om jeg kan få det til at hænge sammen ved at holde foredrag, undervise, skrive artikler og træne folk, indtil jeg (måske) får mit stipendie. Så skulle du læse dette  og kende til nogen der har brug for foredrag, undervisning, artikler eller træning (motionister, sportsudøvere eller hold) om træning, livsstil, ernæring, doping eller relaterede emner, så drop mig en mail.

Mit “ØF”

“Øffet” jeg nævnte tidligere består i to ting:

  1. at det er dybt kritisabelt at der kan forekomme så store bølger i forekomsten af PhD stipendier og post doc stipendier. Uddannelse er aldrig spildt, men det er dybt problematisk at man kaster en masse penge efter forskeruddannelser, uden på samme tid at forsøge at lave tiltag, der sikrer at disse nyuddannede forskere kan absorberes af systemet et sted
  2. at der ikke er blevet foretaget en ordentlig validering af “forskning til faktura” politikken. Senior forskere og afdelingsledere har i praksis så store administrative byrder med de konstante ansøgninger at der er meget ringe tid til forskning. På grund af forholdene omkring post doc stipendier, kan det også blive meget svært som leder at få samlet de folk sammen omkring sig som man gerne vil have, fordi det jo i praksis er bedømmelsesudvalgene i fondene der bestemmer, hvem der kan få arbejde og hvem der ikke kan..

Videre i teksten

Men nok om det. Som en del af mit nye liv, skal jeg jo til at profilere mig selv lidt mere, hvilket burde vise sig som væsentlig mere aktivitet her i bloggen. Udover de artikel agtige indlæg jeg har lavet indtil nu, vil jeg begynde at smide updates om de andre ting jeg laver, rundt omkring i verden…

Håber at se jer derude i den virkelige verden – nu vil jeg tage ud og træne…

Var der nogen der sagde Cyber-dieting? Det tror jeg da nok der var!

Buzzwords og nul brok

Yes, endelig fik jeg mulighed for at fyre et lækkert lidt buzz agtigt ord af i titlen. Og endda i en blog post, hvor jeg ikke brokker mig over noget. Rent faktisk anser jeg selv emnet for denne post for at være af helt ekstrem stor signifikans (væsentlighed?). Årsagen skal jeg nok komme ind på senere… Det startede med at jeg i går stødte jeg på denne nyhed på dr.dk. Selvom den kunne ligne så mange andre nyheder baseret på journalister, der havde misforstået forskningsresultater, synes jeg den lugtede “af noget” og dykkede lidt ind i den…

Nyheden

Firmaet interleukin Genetics har i samarbejde med forskere fra Stanford Universitet udviklet en gentest der kan fortælle folk om de har lettest ved at tabe sig ved at skære i deres kulhydrat indtag eller deres fedtindtag. Resultaterne blev præsenteret ved konferencen “American Heart Association’s Joint 50th Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention – and – Nutrition, Physical Activity and Metabolism”  (det navn kunne godt trænge til lidt slankekur) i San Fransisco for under en uge siden, og de ser for det første ud til at være positive, altså at der er forskelle menneskers respons på fedt- vs. kulhydratreduktion imellem, for det andet at forskellene er store nok til at det er relevant at arbejde med og for det tredje har det givet anledning til at firmaet Interleukin Genetics har udviklet en kommerciel gentest, markedsført under navnet Inherent Health Weight Management Genetic Test, der kan fortælle folk hvilken type de er, til en rimelig pris.

Man kan læse pressemeddelelsen fra Interleukin Genetics’ egen hjemmeside her. Det er iøvrigt interessant nok at pressemedelesen er frigivet under selve konferencen. Det tyder på at de virkeligt gerne vil forsøge at blæse det ud over verden.

Genpolymorfismer

Vi mennesker er jo alle forskellige og de forskelle beror på forskelle i vores gener eller genom (genom=alle gener). I enhver befolkning findes der forskellige varianter af gener og de forskellige varianter forekommer med en vis frekvens. Når en variant af et gen forekommer med en vis hyppighed i en befolkning, betragter man det ikke som en mutation, men som en variation, eller også bruger man den mere tekniske betegnelse, nemlig en polymorfisme. En af de almindeligste typer af disse polymorfismer er Single Nucleotide Polymorphisms, hvilket bliver til SNP’s, udtalt snips (en snip, flere snips). Disse resulterer oftest i at det protein, genet koder for, får erstattet en aminosyre et sted med en anden. Da proteiner generelt består af temmeligt mange aminosyrer (50-500) burde det være åbenlyst at de fleste SNP’er ikke ødelægger proteinets funktion totalt, men blot ændrer det en smule.

Derudover er det vigtigt at huske på at vi jo som bekendt arver et sæt gener fra vores mor og et andet fra vores far. Disse sæt er ikke nødvendigvis ens og man kan sagtens have polymorfisme A fra sin mor og B fra sin far, ligesom AA og BB kombinationer også kan lade sig gøre. Det har den betydning at hvis man nu f.eks. fik sort hud af variant A og hvid hud af variant B, ville en person med AA kombinationen være kulsort, en person med BB kombinationen hvi som coke, mens personer med AB kombinationen ville være et sted midt imellem. Effekten af polymorfismerne er altså på en måde kvantitativ i forhold til ens polymorfisme sammensætning. Polymorfismer noteres på følgende måde (den “normale” aminosyre)(position, altså nummeret i proteinkæden)(den aktuelle variation i aminosyren), f.eks. Pro30Ala, som betyder at hvor der normalt sidder en proline, sidder der nu en alanin (i den aktuelle person). I den aktuelle test, er de gener og polymorfismer man har taget ud:

• Fatty acid binding protein 2 (FABP2), Ala54Thr, hvor Thr udgaven er en risikofaktor for at udviklde fedme og som jeg forstår det den udgave der gør at bæreren reagerer bedre på nedskæringe ri fedtindtaget.

• Peroxisome proliferator-activated receptor-gamma (PPARG eller γ), Pro12Ala, Hvor Pro udgaven er en risikofaktor for fedme og den polymorfisme der er mest modtagelig for reduktion i fedtindtaget.

• Beta-2 adrenergic receptor (ADRB2) Arg16Gly og Gln27Glu, hvor 16Gly og 27GLu udgaverne er de “dårlige” udgaver, som disponerer for fedme. Det fremgår ikke af dokumentationen præcis hvordan disse polymorfismer interagerer med fedt- eller kulhydrat indtaget.

• Beta-3 adrenergic receptor (ADRB3) Arg64Trp, hvor Arg udgaven disponerer for fedme. Det fremgår ikke af dokumentationen præcis hvordan disse polymorfismer interagerer med fedt- eller kulhydrat indtaget.

altså 5 polymorfismer fordelt på 4 gener. Desuden påvirker flere af disse polymorfismer også hvor godt man reagerer på træning i forhold til vægttab, men det vil jeg ikke komme ind på her. Samlet set betegnes en profil af en persons gener, som den persons genotype.

Er en kalorie bare en kalorie?

Det er jo en del af vores ernæringsfaglige dogme at en kalorie bare er en kalorie (eller kilojoule, som det jo burde være). Men er den det? I de forsøg hvor de har valideret denne gentest, har de udsat et panel på cirka 140 kvinder som var delt ind i 4 grupper, for hver sin egen diættype, nemlig følgende:

  • Atkins (meget lav kulhydrat)
  • Ornish (meget lav fedt)
  • LEARN (lav fedt)
  • Zone, (middel fedt og kulhydrat)

De indtil videre rapporterede fund er som følger:

Individer på en diæt svarende til deres genotype, tabte sig 5.3 % af deres kropsvægt, i modsætning til individer, der ikke var på en diæt svarende til deres genotype, som kun tabte 2,3 %. Hvis man kun kiggede på dem i de meste ekstreme grupper, nemlig Ornish vs. Atkins diæterne, steg denne forskel til 6,8% vægttab i den genotypematchede gruppe vs. 1,4 % i den ikke-genotypematcede gruppe. Disse tal er citeret fra en konference og ikke publiceret endnu. Det skal derfor siges at de måske skal tages med nogle forbehold indtil videre. Men de siger jo groft sagt at man taber sig over dobbelt så hurtigt, hvis man vælger en diæt der passer til sin genotype. Hvis det passer, bliver dette stort i fremtiden….

Men tilbage til spørgsmålet i overskriften for afsnittet… Jeg kender til forsøg, hvor man sammenlignede effekten af 3 vs. 6 daglige måltider (hvor det samlede daglige indtag var det samme) i kombination med styrketræning, hvor gruppen med 3 måltider tog mere på end dem med 6. På samme måde ved man at i kvæg, der behandles med anabolske steroider, tager dyrene mere på af den samme mængde mad end dyr, der ikke får anabolske steroider. Der findes altså dokumentation for at en kalorier ikke altid bare er en kalorie og noget kunne jo tyde på at det også er i spil her, hvor man ser forskellige respons på fedt- og kulhydrat reduktion.

Målrettet genetik

Man har i nogen tid brugt e teknologi som denne indenfor farmakologien, altså lægemiddelvidenskaben, fordi man ved at der er forskelle i hvordan folk omsætter og udskiller lægemidler. Udskiller man f.eks. et lægemiddel særligt langsomt, betyder det at der er en højere risiko for overdosering og at man kan nøjes med en mindre dosering. Det har man brugt i forbindelse med behandling af meget dyr eller meget giftig medicin (som kemoterapi). Teknologien har dog ikke været udbredt på verdensplan, og slet ikke tilgængelig for menigmand.

Hvorfor er det her så så vigtigt?

Jeg ser det her som værende så vigtigt fordi at det er første gang at vores viden om gener og molekylærbiologi, kan bruges til at fortælle noget om folks forskelle og hvordan de kan imødegå de forskelle på et helt praktisk niveau – nemlig hvordan taber jeg mig lettest. Det er første gang at teknologi som denne er kommercialiseret og har fundet en applikation (og en pris) hvor det er interessant for helt almindelige mennesker at finde deres genotype så de kan justere deres adfærd derefter… Det eneste du skal gøre er, at skrabe en vatpind mod indersiden af din kind, putte den i et plasticrør og poste den til Inherent Health…

Og prisen?

149 dollars, min ven, mindre end en halvdyr personlig træner i en time….

pressemeddelelse fra Interleukin Genetics

produktvalidering (svært tilgængeligt stof)

bestilling