Har du totalt tabt sutten, Charles Poliquin?!?!?!?!?!?!?

Yes, jeg er i blækhuset igen… Det er jeg efter at have læst et indlæg fra Charles Poliquin på hans hjemmeside. Denne post har taget lidt længere tid end normalt, idet det er på mange ord, og fordi det har taget en del littaraturarbejde. Indlægget (hans indlæg, forstås) er oprettet som en slags kommentar til et studie på ekstremudholdenhedsatleter (la Gerche et al, 2011), samt som et mere eller mindre generelt udfald mod hård udholdenhedstræning. Det skal forstås sådan at han siger at hård udholdenhedstræning er usundt – yes, usundt.

Det er dybt, dybt problematisk, af to årsager: 1) fordi det med altovervejende sandsynlighed er rungende forkert, idet de eventuelle negative effekter af selv hård, langvarig kredsløbstræning ser ud til at opvejes til fulde af de gunstige effekter og 2) fordi Charles Poliquin står som guru og indehaver af et af de stærkeste fitness formidlings (og trænercertificerings-) brands i verden, og han dermed er uhyre indflydelsesrig. Når en så indflydelsesrig person siger sådan noget, vil det stensikkert skubbe nogen til at træffe nogle dårlige valg omkring deres sundhed, og dermed vil det netto skade folks sundhed. Derfor er det nødvendigt, at der er nogen der siger noget igen, selvom mine (max) par tusinde læsere nok ikke batter så meget i forhold til hans adskillige millioner ;o)

Misforstå mig ikke – jeg mener også at man skal satse på at stimulere flere fitness komponenter end klassisk udholdenhedstræning (ACSM har f.eks. defineret fitness til at rumme styrke, muskeludholdenhed, kondition, fleksibilitet og motorik – en definition jeg egentlig synes smager meget godt), og der findes en gruppe af mennesker, som – deres eksisterende stressniveau taget i betragtning – bruger kredsløbstræning forkert. Men det ændrer ikke på, at de faktuelle forhold som Poliquin påpeger som værende “farlige”, er grebet ud af luften.

Harcelering følger….

Hvem f***** er Charles Poliquin?

Nu er der efterhånden en del, der følger bloggen, og jeg ved ikke, om alle er klar over hvem Poliquin er, så jeg laver lige en præsentation.

Charles Poliquin

Charles Poliquin

Han er en canadisk træningsfysiolog, personlig træner og fysisk træner, der har trænet en del kendte idrætsudøvere, primært indenfor atletik og ishockey, samt været skribent på Muscle Media og Testosterone magazine og sidenhen online udgaven af sidstnævnte, T-nation. Han har udviklet sit eget trænercertificeringsbrand, PICP, og kostvejlederkonceptet Biosignature. Hvor han i starten var progressiv, men dog generelt enig med den videnskabelige koncensus og forholdsvis akademisk i sin tilgangsvinkel til ting og også skrev videnskabelige artikler om træning, er han med tiden svunget mere og mere over til “det alternative”, specielt hvad angår kosten, hvilket man specielt ser i Biosignature konceptet. Han påstår selvfølgelig, at alt hvad han laver er videnskabeligt underbygget og dokumenteret, men specielt indenfor de sidste 5-10 år er det er desværre meget ofte baseret på en meget, meget selektiv og nogle gange direkt forkerte brug af videnskabelig litteratur. Jeg oplever det personligt, som om han er blevet utroligt god til at sige de helt rigtige ting for at tjene penge. Det efterlader en del plads til tolkning og så har jeg vist heller ikke sagt for meget ;o).

Hvad er det egentlig han siger?

i det aktuelle indlæg af Poliquin, omtaler han et studie fra 2011 (la Gerche et al, 2011), hvor man har fundet, at efter konkurrencer i udholdenhedsidrætter som marathon, ultramarathon eller triathlon er pumpefunktionen i den højre del af hjertet, den del der pumper blodet ud i lungerne, svækket i op til to uger efter.

I Indlægget anfører han en række temmeligt kontroversielle synspunkter:

“Beware of cardiovascular damage from intense endurance training.”

Dette er faktisk ikke nyt. Det er ret veldokumenteret, at en masse stressmarkører samt markører for skade på hjertemusklen, stiger forbigående efter ekstreme udfoldelser.

“providing additional data that endurance training may not provide health benefits”

Ehm…. fordi man kan måle at hjertet bliver presset og får noget skade under konkurrencer, giver udholdenhedstræning ingen sundhedsgevinster? Hvad med forbedret glukoseoptag, insulinfølsomhed, metabolisk fitness og perifer karmodstand?

“Take away from this study the understanding that long duration, intense endurance exercise is unlikely to be beneficial for health.”

Læs foregående kommentar… Og så kommer der lidt mere senere ;o)

“Shorter duration endurance or “aerobic” exercise has not been shown to cause the same damage, but it does produce oxidative stress, which will lead to chronic inflammation and may impair organ function.”

Den tager jeg også senere…

Til sidst redegør han selvfølgelig for hvad hans løsning på det her forfærdelige problem er:

“But, I suggest that the ideal exercise for health, well being, and cardiovascular health is a resistance training program that includes intense energy system training for conditioning and weight management. “

I slutningen af indlægget henviser han til en tidligere artikel, han har skrevet, med den flatterende titel “The (Many) Negatives of Aerobic Training”, hvor han yderligere gør udfald mod kredsløbstræning. Hvor han sjovt nok henviser videre til en anden artikel, hvor han fortæller om de kosttilskud han mener, man skal bruge for at modstå den farlige kredsløbstræning (kostilskud han iøvrigt selv sælger).

Sænket mortalitet og morbiditet i tidligere eliteudøvere indenfor udholdenhedssport

Jeg vil starte med at afvise hans påstand om, at det skulle være generelt usundt at dyrke hård udholdenhedstræning eller at være udholdenhedsatlet. Al den viden vi har til rådighed om mortalitet (dødelighed) og morbiditet (sygelighed) hos tidligere eliteatleter inden for forskellige sportsgrene siger, at tidligere eliteatleter inden for udholdenhedssport har tilsvarende eller større gennemsnitlig levetid og aktivt liv end både baggrundsbefolkningen og andre atletgrupper (f.eks. Sarna et, 1994; Sarna et al, 1997 og Kujala et al, 2003): Man kan selvfølgelig diskutere, hvordan man definerer et så flygtigt begreb som sundhed, men jeg vil nu gerne stå fast på, at forventet levetid og længden af de aktive liv er stort set de hårdeste endpoints, man kan finde. Med det forsøger jeg at sige, at de ting som Poliquin trækker op af hatten i sit angreb, f.eks. tømningsfraktion fra højre ventrikel, inflammationsmarkører og forskellige hormonniveauer, tilsyneladende ikke er vigtigere end at den her gruppe (de forhenværende eliteudholdenhedsatleter) alligevel ser ud til at være langt sundere end gennemsnittet, når man kigger på et meget hårdt endpoint som forventet levetid og forventet aktivt liv.

Hvad påstår Poliquin der er usundt ved cardio

I det aktuelle studie ser man en svækkelse af pumpefunktionen i højre del af hjertet, altså den del der pumper blod op til lungerne, efter ekstremudholdenhedssport. Denne svækkelse fortager sig stort set efter to uger, men forskerne bag den spekulerer i, om meget intens langvarig kredsløbsbelastning kan give skader på hjertet. Der er da også noget der tyder på, at der i eliteatleter på meget højt niveau kan udvikles skader på kredsløbet (Wilson et al, 2011 og George et al, 2011), men som tidligere beskrevet er der samlet set intet, der tyder på at det bidrager til en samlet stigning i mortalitet eller morbiditet.

Dermed er en tolkning der ligger lige for, at selv hvis der er en negativ effekt på hjertet (og det kun i folk der træner meget og hård kredsløbstræning), så ser det ud til at den opvejes af de positive effekter på stofskiftet (insulinfølsomhed, lipidprofil, perifer kredsløbsfunktion osv).

Rasmus Henning, immunundertrykt, hypogonadal, og grænsende til kræftsyg ifølge Charles Poliquin

Vi er jo vant til at tænke på hjertet som en maskine, der aldrig stopper, aldrig trættes og hvis funktion er uhyre stabil. Derfor, når kardiologer, som er vant til at arbejde med hjertesygdomme, undersøger et hjerte, hvis funktion er svækket efter træning, så ser de det indlysende nok som et tegn på sygdom. Hvis man tilsvarende kigger på skeletmuskler efter hård muskeltræning, udviser de også funktionstab, svækket strukturel integritet osv. Altså præcis de samme tegn som man ser ved farlige muskelsygdomme, men her ser man det som noget fysiologisk, snarere end noget patofysiologisk. Selv efter gentagne træningsinducerede muskelskader i skeletmusklerne sker der ikke nogen nævneværdig ardannelse i disse muskler på raske mennesker. Taget i betragtning hvor meget hjertemuskelceller og skeletmuskelceller ligner hinanden, så kunne jeg godt forestille mig mig, at den observerede skade på hjertemuskelen og det forbigående tab af kredsløbsfunktion efter hårde udholdenhedsevents, i højere grad er et fysiologisk respons, end et patofysiologisk. Jeg siger ikke det 100% sikkert er sådan, jeg forsøger bare at give et bud på den tilsyneladende forskel imellem den sundhed som den observerede mortalitet blandt eks-atleter vidner om og så disse tegn på skader i hjertet fra La Gerche Studiet.

Poliquin har virkeligt noget imod kredsløbstræning…

I den tidligere artikel  Poliquin linker til, redegør han mere specifikt for, hvorfor han mener, det er så usundt at lave intens cardiotræning. Flere af kritikpunkterne indeholder flere dele, så jeg har om-arrangeret dem lidt:

  1. hæver niveauerne af cortisol
  2. fremmer aldring
  3. giver øget inflammation
  4. øget oxidativt stress
  5. svækkede niveauer af kønshormoner
  6. formindskede primære og sekundære kønsorganer (!?)
  7. kompromitteret immunfunktion
Påstand nr. 1 og 2 stammer fra et studie, hvor man har undersøgt cortisolniveauerne i hårstrå fra udholdenhedsatleter (Skoluda et al, 2011) og fundet, at de har forhøjet cortisol. Det er der faktisk ikke noget mærkeligt i, idet al hård træning hæver cortisolniveauerne, også styrketræning, og af samme årsag er det er heller ikke mærkeligt, at jo mere (tid) folk træner, jo mere cortisol kan man finde i de omtalte hårstrå. Cortisol bruges blandt andet til at frisætte fedt i kroppen, specielt når sukkerlagrene er brugt op. Det er et hormon, som lader kroppen nedbryde sine reserver (herunder også muskler), så der er energi til at arbejde med. I det lys er det ikke mærkeligt, at der findes mere cortisol i folk, der træner i længere tid. Det er dog ikke det samme som at forbigående træningsinduceret forhøjelse af cortisol er sygelig eller skadelig.

Dér hvor Poliquin strækker den, er tolkningen af at cortisol er entydigt skidt. Han ser jo cortisol som udelukkende en skadelig bivirkning af træning og ikke en del af det primære træningsrespons. Der er ret god evidens for, at cortisol virker træthedsudskydende ved at have en stimulerende effekt på centralnervesystemet, og der er også mange ting, der tyder på, at det øger udmattelsestolerancen i muskulaturen. Og folk der mangler cortisol responderer overordentligt dårligt på træning… Til sidst er det værd at bemærke at udholdenhedsatleter udvikler resistens overfor cortisol, hvorfor der må være en grænse for de eventuelle negative effekter.

Påstand nr. 3 og 4 stammer fra et andet studie, hvor man har målt på mængden af frie radikaler og peroxiderede lipider, som er markører for oxidativt stress i kontroller, sprintere og langdistanceløbere (Marzatico et al, 1997). Man fandt langt højere niveauer i langdistanceløberne end i sprinterne. Frie radikaler og og peroxiderede lipider optræder som en konsekvens af musklernes energiomsætning, idet der undertiden slipper delvist oxiderede forbindelser “fri” fra metabolismen. Disse kan skade DNA’et og cellemembranerne, hvilket selvsagt ikke er særligt sundt. Derudover tænder de for kroppens inflammationskaskader, hvilket heller ikke er godt.

Eftersom disse forbindelser skabes af energiomsætning, er det heller ikke mærkeligt, at man kan se flere af dem i udholdenhedsatleter, eftersom de skal omsætte mere energi end sprintere – det koster jo mere energi at løbe 10 eller 42 km end at løbe 100 eller 200 m.

Dér hvor det går galt for Poliquin igen, er at han esktrapolerer fra en akut situation, altså billedet lige efter træning. Det er ikke overraskende, at man finder flere oxidationsskader i langdistanceløbere, fordi de laver mere arbejde og dermed nødvendigvis må oxidere mere substrat. Poliquin ekstrapolerer disse akutmålinger til hviletilstanden og konstaterer at langdistanceløberes kroppe bliver overvældet af spildprodukterne fra deres egen metabolisme og dermed har øget inflammation og endda ældes tidligere (!). Som modsvar vil jeg bare sige at der findes en overvældende mængde litteratur, der dokumenterer, at folk, der laver specielt udholdenhedstræning, har langt bedre oxidative forsvar og har mindre såkaldt low-grade inflammation end baggrundbefolkningen. Dette er dækket fint i dette nye review (Teixeira-Lemos et al, 2011). Det er også værd at bemærke, at de væv der udsættes for den oxidative belastning, nemlig specielt musklerog overfladeceller i blodkarrene generelt ikke udvikler kræft, og har en fantastisk evne til at forny sig selv og iøvrigt meget sjældent udvikler kræft. Det er der sikkert en grund til…

Påstand nr. 5 og 6, nemlig at kredsløbstræning reducerer niveauet af kønshormoner og størrelsen af kønsorganerne, stammer fra et forsøg, hvor man har ladet unge rotter svømme tre timer per dag i fem uger (Manna et al, 2004). Jeg har desværre ikke kunnet skaffe det originale studie, så jeg kan ikke kommentere så kvalificeret på det, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg kan dog starte med at sige, at det er lavet på rotter, som ikke er udvoksede (rotter betragtes først som fuldvoksne ved 6 måneders alderen), så man kan forestille sig, at udviklingen af deres kønsorganer ikke er helt færdig, og at de derfor er mere følsomme for evt. oxidativt stress. Derudover findes der mange måder at afvikle svømmetræning med rotter på, og jeg ved, at mange af dem er ret hardcore, i den forstand at rotterne ofte er tæt på at drukne i temmelig lang tid ad gangen, hvilket man sagtens kan forestille sig ville undertrykke den hypogonadale akse og dermed svække kønsfunktionen. Endelig skal man jo sige, at rotter godt nok er gode svømmere, men de er bestemt ikke fødte udholdenhedsatleter, de har f.eks. næsten kun hurtige muskelfibre, hvorfor man godt kan spekulere i, om de er mere påvirkelige af denne type træning, end mennesker ville være. Summa Summarum,  jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at resultaterne fra dette forsøg kan ekstrapoleres til mennesker – på nogen som helst måde…

Den sidste påstand, nemlig at træning kompromitterer immunfunktionen, er heller ikke noget, der kan siges at være enighed om. Der er ingen tvivl om, at man lige efter hård træning, og det er ligemeget om det er styrketræning eller kredsløbstræning, har svækket immunfunktion forbigående, men der findes ikke noget der tyder på, at man har generelt svækket immunfunktion. International Society of Exercise and Immunology (ISEI) har netop udgivet en standpunktsartikel, som glimrende dækker dette område og ihvertfald ikke når frem til de samme konklusioner som vores gode ven Charles Poliquin (Walsh et al, 2011).

Hvorfor er det interessant for Poliquin at sige at kredsløbstræning er skadeligt?

Helt grundlæggende kan der være to forklaringer: 1) enten ved han ikke bedre og er bare lidt dårligt oplyst i forhold til litteraturen, eller 2) han ved godt at det ikke rigtigt passer og har en skjult dagsorden.

Hvis det er 1), er han vel lovlig undskyldt, og så er dén ged barberet, omend jeg har svært ved at tro på at en mand, der har så meget erfaring og trods alt så relativt god indsigt i litteraturen skulle være så langt ved siden af…

Hvis det er mulighed 2), så er der den mulighed at han gør det af brandinghensyn, nemlig 1) fordi han bruger det til at validere sine egne forslag til træningsinterventioner, 2) fordi han gerne vil stille sig i opposition til koncensus, så han kan skabe en “os mod dem”-spirit blandt sine fans eller 3) at han gør det for at sælge kosttilskud. Poliquin har udviklet en betydelig forretning med at sælge kosttilskud, og det er værd at bemærke, at han i den tidligere artikel til sidst linker til en anden artikel, hvor han advokerer for, at man spiser diverse kosttilskud for at behandle alle de frygtelig bivirkninger af kredsløbstræning.

Det kan også være en helt anden årsag eller en blanding af dem jeg anfører. Ligemeget hvad ændrer det ikke på, at de konkrete bivirkninger, han anfører, der er ved kredsløbstræning, for 90% vedkommende er forkerte, intentionelt eller ej.

Konklusion

Han er jo selv først og fremmest styrketrænings- og sekundært ernæringsspecialist (ikke ulig mig selv), og vi mener begge, at de fleste for maksimal effekt på sundhed og kropssammensætning, burde lave mere styrketræning og mere højintens kredsløbstræning, men det retfærdiggør ikke en usaglig kritik af kredsløbstræning. Selv hvis der er nogle negative effekter på sundheden ved kredsløbstræning, så ser at ud til at det opvejes af nogle andre effekter, og hvis man skal kigge på det på befolkningsniveau, så er jeg ret sikker på, at for hver person der har fået negative effekter af kredsløbstræning, så er der 100-1000 personer der ville have nyde størst sundhedsmæssig effekt af lige præcis kredsløbstræning, hvilket burde udstille hvor uansvarligt det er at udtale sig som Poliquin gør, i den situation han er i…

Referencer

George, K., Spence, A., Naylor, L. H., Whyte, G. P., & Green, D. J. (2011). Cardiac adaptation to acute and chronic participation in endurance sports. Heart (British Cardiac Society), 97(24), 1999–2004. doi:10.1136/heartjnl-2011-300536

La Gerche, A., Burns, A. T., Mooney, D. J., Inder, W. J., Taylor, A. J., Bogaert, J., Macisaac, A. I., et al. (2011). Exercise-induced right ventricular dysfunction and structural remodelling in endurance athletes. Eur Heart J. doi:10.1093/eurheartj/ehr397

Kujala, U., Marti, P., Kaprio, J., Hernelahti, M., Tikkanen, H., & Sarna, S. (2003). Occurrence of Chronic Disease in Former Top-Level Athletes: Predominance of Benefits, Risks or Selection Effects? Sports Medicine, 33(8), 553–561. Adis International.

Manna, I., Jana, K., & Samanta, P. K. (2004). Intensive swimming exercise-induced oxidative stress and reproductive dysfunction in male wistar rats: protective role of alpha-tocopherol succinate. Can.J Appl Physiol, 29(2), 172–185.

Marzatico, F., Pansarasa, O., Bertorelli, L., Somenzini, L., & Valle, Della, G. (1997). Blood free radical antioxidant enzymes and lipid peroxides following long-distance and lactacidemic performances in highly trained aerobic and sprint athletes. The Journal of sports medicine and physical fitness, 37(4), 235–239.

Sarna, S., Kaprio, J., Kujala, U. M., & Koskenvuo, M. (1997). Health status of former elite athletes. The Finnish experience. Aging (Milan, Italy), 9(1-2), 35–41.

Sarna, S., & Kaprio, J. (1994). Life expectancy of former elite athletes. Sports medicine (Auckland, NZ), 17(3), 149–151.

Skoluda, N., Dettenborn, L., Stalder, T., & Kirschbaum, C. (2011). Elevated hair cortisol concentrations in endurance athletes. Psychoneuroendocrinology. doi:10.1016/j.psyneuen.2011.09.001

Teixeira-Lemos, E., Nunes, S., Teixeira, F., & Reis, F. (2011). Regular physical exercise training assists in preventing type 2 diabetes development: focus on its antioxidant and anti-inflammatory properties. Cardiovascular diabetology, 10, 12. doi:10.1186/1475-2840-10-12

Walsh, N. P., Gleeson, M., Shephard, R. J., Gleeson, M., Woods, J. A., Bishop, N. C., Fleshner, M., et al. (2011). Position statement. Part one: Immune function and exercise. Exerc Immunol Rev, 17, 6–63.

Wilson, M., O’Hanlon, R., Prasad, S., Deighan, A., Macmillan, P., Oxborough, D., Godfrey, R., et al. (2011). Diverse patterns of myocardial fibrosis in lifelong, veteran endurance athletes. Journal of Applied Physiology, 110(6), 1622–1626. doi:10.1152/japplphysiol.01280.2010

28 Comments

  1. T den 29. januar 2012 kl. 13:53

    Flot at du gider Anders, men hvis du vælger at kommentere på alt det mundlort Charles lukker ud, får du dælme travlt. 😉

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 13:59

      nu synes jeg egentlig ikke at Poliquiin er SÅ slem igen. I de store træk er det meste han siger egentlig ok, men det er i detaljerne han påstår nogle underlige ting. I dette tilfælde er det dog de store træk den er gal med, hvorfor jeg synes det kræver en kommentar…

      Anders

  2. T den 29. januar 2012 kl. 14:19

    Jeg mener netop at han faktisk er SÅ slem, pga den platform (som du iøvrigt også nævner) han har og bruger. Mit problem med ham består nok mere i at jo ikke er dum, eller det var han ikke i de “gode gamle dage”, i modsætning til nu, hvor han nu ret ofte kommer med udtalelser, der mildest strider mod al fornuft og videnskab.

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 14:23

      Ved eftertanke, kan det godt være jeg alligevel giver dig ret… De sidste 5-10 år har virkeligt ikke været godt for hans eftermæle… ;o)

      anders

  3. Awesom-o den 29. januar 2012 kl. 14:37

    Super godt indlæg!

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 14:50

      Mange tak ;o)
      Anders

  4. Thomas Jagd den 29. januar 2012 kl. 14:57

    Problemet med Charles Poliquins indlæg er at han drager en konklusion som går på al udholdenstræning, ud fra en undersøgelse som kun beskæftiger sig med de mest ekstreme sportsgrene indenfor udholdenhedstræning. Det er så indlysende dumt, at det næsten er lige meget, om den specifikke undersøgelse har ret eller ej.

    I øvrigt, så kunne man drage den samme konklusion i forhold til vægttræning, hvis man skulle køre efter samme metode som ham. Der er nemlig også undersøgelser som viser at hård vægttræning giver tilpasninger i venstre hjertekammer, som kan ligne patalogiske tilstande, og som i nogle tilfælde rent faktisk giver en hæmning af venstre hjertekammers funktion. Tag eksempelvis den her, som har undersøgt hjertet hos stærkmandsdeltagere:

    “Strongmen Sport is Associated with Larger Absolute Heart Size and Impaired Cardiac Relaxation

    Venckunas, Tomas1; Vasiliauskas, Donatas2; Marcinkeviciene, Jolanta E2; Grizas, Vytautas2; Stasiulis, Arvydas1; Malkova, Dalia3”

    Her registrerer man forstørret hjerte, og en forringet evne til relaxtion. Nu ved jeg godt at stærkmandssporten er inficieret med doping som spiller en rolle i forhold til dette, men det er en stor del af de ekstreme udholdenhedssportsgrene også.

    Men her kan man igen begynde at granske det lidt dybere, og se lidt mere bredt på det. For hos langt de fleste styrkeatleter, så vil den hjertevækst der foregår, og den fortykkelse af venstre ventrikel være indenfor reference rammerne for hvornår væksten bliver så udtalt at den giver problemer med hjerterytmen og andre ubehagelige ting. Men man kunne ligeså let drage samme konklusion som Poliquin gør, og konkludere, at hård vægttræning er usundt.

    Derudover tror jeg årsagen skal findes i dit punkt 2. Jeg tror 100 % han har en skjult dagsorden. Det er med garanti et budskab han regner med at kunne tjene penge på, da det ganske givet passer bedre overens med de træningsprotokoller han anvender på hans klienter.

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 16:03

      den koncentriske hjertehypertrofi som man ser ved vægttræning, er, så vidt jeg kender litteraturen ikke forbundet med et usundere hjerte. Den koncentriske hjertehypertrofi er karakteriseret ved bevaret slagvolumen, men tykkere ventrikel vægge. I studiet med stærkmændene er jeg ret sikker på at forklaringen skal findes i kombinationen af androgener og rhGH, som det er rimeligt veletableret giver stivere ventrikelvægge, deraf dårligere tømningsfraktion og desuden øget risiko for re-entry fænomener. I reglen er tykkelsen af hjertevæggene eller ventrikel volumen i sig selv ikke diagnostiske markører, men det er tømnignsfraktion og mig bekendt findes der ikke evidens for at ikke-krudtet styrketræning fører til svækket tømningsfraktion. Det er vel egentlig lidt litteraturarbejde værd…
      Men jeg tror også personligt at den gode loliquin har en dagsorden.. sørgeligt egentlig…

      Anders

      • Thomas Jagd den 29. januar 2012 kl. 17:02

        Jeg er helt enig omkring forsøget med stærkmandsdeltagerne. De fylder sig med så meget kemi, at man ikke rigtigt man konkludere noget omkring hjertesundhed og ekstrem styrkesport, som stærkmandskonkurrencer. Det er i øvrigt tankevækkende hvor stor en effekt det har på hjertet, når man fylder sig med krudt og alskens anden kemi, og samtidig vejer godt til. Den afdøde amerikanske stærkmand, John Perry, som vejede i omegnen af 180 kg, og som også var kendt for at krydre hans krudtforbrug med kokain, havde ved obduktionen et hjerte som vejede næsten det dobbelt af et normalt hjerte. Man fandt spor af kokain, smertestillende medicin, GHB og steroider i hans blod. Han var simpelthen proppet med kemi.

  5. Nicholas den 29. januar 2012 kl. 15:21

    Stærkt indlæg i debatten og rart med en gennemgang af litteraturen! Nu har jeg ikke helt styr på det, men for nylig kom der flere artikler i sladder-pressen omkring det usunde ved at dyrke udholdenheds-sport. Der manglede så en del objektivitet!

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 16:04

      spørgsmålet er vel om man kan kalde det generelt usundt, eller om det bare kan være usundt for hjertet. Fordi det sidste kan muligvis godt være tilfældet. Det første not so much… ;o)

      anders

  6. Jesper Boye den 29. januar 2012 kl. 15:30

    God og velskrevet artikel. Men så en udsendelse omkring ultraløb for et års tid siden, der via forskere der fulgte løberne havde samme konklusion som CP. Men kan desværre ikke huske hvem de var og hvad udsendelsen hed. Dog virker din artiklen pænt veldokumenteret!

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 15:58

      jeg afviser heller ikke at der kan være negative effekter på hjertet, blot at de er begrænset til en gruppe af ultraudholdnhedsatleter, samt at der tilsyneladende er gunstige effekter andre steder i kroppen som tilsynaldende opvejer disse. Under alle omstændigheder er det ikke grund til at komme med de udfald som poliquin gør, fordi det vil ikke afskrække ekstremudholdenhedsatleterne, men vil til gengæld måske afskrække nogen af dem der reelt har brug for noget kredsløbstræning…

      anders

  7. Ida den 29. januar 2012 kl. 15:37

    Sådan! Rigtig godt arbejde!

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 16:04

      Mange tak

      Anders

  8. Poul Haacker den 29. januar 2012 kl. 21:37

    Godt arbejde Anders.
    Jeg synes det er helt hen i hampen det Poliquin skriver. Det meste eliteidræt er ikke sundt. Det er ikke målet.
    Det undrer mig ikke at det er usundt at løbe et marathon, gennemføre en triathlon, eller måske en tidobbelt ironman og mere, som nogen roder sig ud i.
    Han argumentation er vildt enkel: gå ud og test folk akut lige efter de har lavet noget ekstremt og se hvad der sker.
    Hvis man testede stærkmænd eller styrkeløftere lige efter et stævne så det sikkert heller ikke så kønt ud.
    Alt man kan sige ud fra Poliquins blog er at man måske skal lade være med at løbe et marathon løb oftere end hver 3 uge for at give hjertet tid til at komme sig oven på belastningen 😉

    • incognitodk den 30. januar 2012 kl. 10:16

      Præcis… og dem der løber marathonløb er nok iøvrigt pisseligeglade med hvad Poliquin siger ;o)

      Anders

  9. Lasse den 30. januar 2012 kl. 0:19

    Suprise suprise, alle mænd har en pris 🙂

    • incognitodk den 30. januar 2012 kl. 10:15

      det forstår jeg godt, men det er et problm at han gør det under dække af at være faglig, for det går ud over alle os der rent faktisk opererer udfra et fagligt imperativ, istedet for et kommercielt.

      Anders

  10. henninglangberg den 30. januar 2012 kl. 15:34

    Flot Anders – helt i tråd med min holdning – og som jeg skrev tidligere på min blog (http://henninglangberg.wordpress.com/2012/01/16/maraton-og-triatlon-skader-hjertet-hold-nu-op/) så gavner den slags udtalelser ikke vores kamp for at gøre danskerne mere aktive. Det bliver en undskyldning for hr og fru danmark om ikke at vælge at tage de første skridt i løbeskoene – selv om de er langt fra maratonform så er det nu "farligt at være fysisk aktive". Det værste sludder – og som du rigtig flot påpeger så er der langt fra at måle forhøjelse i nogle pseudo parametre til at sige noget om sundhed.
    god arbejde Anders, Keep up the good work.

  11. […] rigtig fint gennemgang af hvorfor udholdenhedstræning er sundt og ikke det modsatte – klik her  Advertisement GA_googleAddAttr("AdOpt", "1"); GA_googleAddAttr("Origin", "other"); […]

  12. Marina Aagaard den 31. januar 2012 kl. 10:24

    Mange tak for dit indlæg og for at påpege at 'specialister' påvirker mange mennesker og derfor har et vist ansvar i forhold til at påvirke den almene befolkning til en aktiv livsstil … et mere nuanceret syn på kredsløbstræning hos flere styrkespecialister ville være dejligt. Keep on posting!

    • incognitodk den 31. januar 2012 kl. 10:38

      velbekomme.. tilsvarende vil jeg så efterlyse et mere nuanceret syn på styrketræning blandt mennesker i almindeligehed og måske specielt hos udholdenhedstrænende, som ofte udviser elementer af sundhedsarrogance overfor styrketræningen ;o)

      anders

  13. […] skidt fra kanel så er det vigtigt at kikke på den videnskabelige baggrund – og det har Anders Nedergaard gjort i en rigtig god blog, som jeg vil opfordre dig til at læse for at komme til bunds i sagen og for undgå, at du springer […]

  14. Michelle Nørgaard Kristensen den 1. februar 2012 kl. 13:49

    FEDT indslag Anders og jeg er så enig. Poliqiun er klog på mange punkter, men jeg er meget uenig med ham, hvad angår hans syn på udholdenhed (som du nævner), samt hans syn på, hvor mange piller man skal tage i "kampen om at opnå optimal sundhed". MEN når det så er sagt…gud hvor ser jeg mange langdistance løbere, der er meget slappe. Så det er vel egentlig at prædike en kombi – at styrke og udholdenhed går hånd i hånd med mindre man er elite udøver og skal være meget specifik i sin træning!
    Keep up the good work!

    • incognitodk den 1. februar 2012 kl. 16:26

      mange tak. jeg syntes godt om poliquin for 5 år siden, men jeg synes han er drevet mere og mere mod det alternative og nu må man ikke spise gluten og ikke drikke mælk osv. og jeg tror personligt at det mest af alt handler om at catere til en bestemt målgruppe, i langt højere grad end det handler om almen sundhed.

      Og jo, jeg mener bestemt også at man bør arbejde med flere fitness parametre

      Anders

  15. […] post springer egentlig videre fra min ranting omkring Charles Poliquin’s besættelse af at kredsløbstræning er usundt, men efter at jeg […]

  16. Geert Mørk den 20. marts 2017 kl. 14:14

    In this study of 52 755 participants of a 90 km cross-country skiing event, a fast finishing time and a high number of completed races were associated with higher risk of arrhythmias. This was mainly driven by associations with risk of atrial fibrillation and bradyarrhythmias.
    https://health.clevelandclinic.org/2014/09/can-too-much-extreme-exercise-damage-your-heart/

Efterlad en kommentar